Søg efter:
Endelig indkaldelse til Generalforsamling 2022

Hermed den endelig indkaldelse til generalforsamling den 31. marts klokken 19:00.
Vedhæftet det reviderede regnskabsekstrakt, der vanen tro bliver gennemgået.

HUSK: Såfremt du gerne vil deltage i spisningen klokken 18:00, bedes du sende en e-mail til info@kbsf.dk senest fredag d. 25. marts. Maden består af smørrebrød fra den Gyldne Hane.

Indkaldelse

Forslag fra medlem (bilag 1)

Regnskabet

Generalforsamling 2022

Så er det blevet tid til den årlige generalforsamling.

I år afholdes den den 31. marts klokken 19:00 i klubben, men allerede klokken 18 er det muligt at deltage i fællesspisning.

Vedhæftet er den forløbige indkaldelse. Hvis du som medlem har forslag til indholdet bedes du sende dem til bestyrelsen senest den 17. marts. Den endelige dagsorden vil blive udsendt den 24. marts, alt sammen i henhold til foreningens vedtægter.

Hvis du ønsker, at deltage i spisningen bedes du tilmelde dig (ikke bindende) så vi får indkøbt den korrekte mængde smørrebrød og drikkevarer.

Læs mere her.

Generalforsamling 2021

Hermed indkaldes i henhold til vedtægterne til generalforsamling den 6, maj klokken 17. juni 19:00 på Platinvej 65 i Kolding.
Vi har desværre ikke modtaget forslag fra medlemmerne i denne omgang, men håber at i takt med at vi lukker op, så vil vi igen få en aktiv og levende forening.
Vedhæftet er dagsorden for generalforsamlingen samt det reviderede regnskab.

Regnskab 2020

Foreløbig indkaldelse til Generalforsamling

Hermed indkaldes til den årlige generalforsamling den 6. maj 2021 klokken 19:00 i Kolding.

Vedhæftet er den foreløbige dagsorden, der udsendes i den endelige form senest den 29.04, med eventuelle forslag fra medlemmerne inkluderet. Idet der var lidt usikkerhed om fristen for at indsende disse forslag er den sat til den 22.04 – i henhold til vedtægterne.

Vi håber, at vi på generalforsamlingen kan fremlægge en plan for genåbningen af klubben. Såfremt der er spørgsmål til regnskabet eller andet er I velkomne til at rejse dem på generalforsamlingen eller kontakte undertegnede. Regnskabet er revideret af revisionen.

Regnskabsekstrakt2020
GFIndkaldelse2021_foreløbig
Medlemskartotek – Statistik

Generalforsamling 2021

Vi havde håbet at kunne afholde vores generalforsamling normalt i år. Desværre bliver det ikke muligt at samles så mange på en sikker måde i marts måned. Derfor vælger vi hermed at udskyde generalforsamlingen til den 6. maj klokken 19:00. Dagsorden og regnskab udgår baseret i denne dato, og forslag kan på samme måde tilsendes bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingen.

Det er bestyrelsens klare ønske at åbne klubben så snart det er muligt og sikkert. Som en følge af de ekstraordinære situationer i forhold til smitte i Kolding, er dette ikke en realitet endnu. I kan følge med på vores hjemmeside og vores Facebook side, og vi vil på samme måde udsende information pr. email.

På Bestyrelsens Vegne,

Skydning for børn fortsætter

For unge under 21 er forsamlingsforbuddet stadig på 50. Det vil sige at vi kan fortsætte med at have skydning for børn om mandagen.

Dog vil det ikke være muligt for forældre at vente i klublokalet. I må vente udenfor i egen bil, tage en gåtur i det smukke industrikvarter, få handlet, vasket bilen eller hvad i lige kan finde på.

Det bliver muligt at følge resultaterne mens børnene skyder på https://results.megalink.no/

Udsættelse af generalforsamling grundet coronavirus

Vi har i bestyrelsen besluttet at udsætte generalforsamlingen til engang i løbet af foråret.

Vi har overvejet forskellige muligheder, blandt andet større lokaler så vi kunne have bedre afstand mellem os. Eller om der kunne laves en løsning online. Men vi er endt med, at alle nok er bedst tjent med en udsættelse. Vi har endnu ikke fastsat en ny dato, da vi godt vil se tiden an de kommende dage. Så snart der er kommet lidt mere ro på, og vi kan se 20 dage frem, vil vi melde en ny dato ud. Men selvom vi ikke fysisk mødes den 26. marts er der stadig punkter fra generalforsamlingen vi kan få ordnet på dagen. Derfor vil vi udsende det færdige og reviderede regnskab omkring den 26. marts.

Jeg håber i kan følge vores beslutning.

Klik her for at læse dagsordenen.

Coronavirus – LUKKET

Med baggrund i statsministerens meddelelse om, at alle fritidstilbud og foreninger bør lukke i en periode på 2 uger, har bestyrelsen besluttet at lukke for adgangen til træning og skydning i vores lokaler og på vores skydebaner med virkning fra og med fredag den 13. marts.

Vi vender tilbage i næste uge med mere information om hvorvidt generalforsamlingen den 26. marts kan afholdes, eller skal udskydes.

Formanden

Foreløbig Indkaldelse Generalforsamling 2020

Kære medlem,

Hermed indkaldes til den årlige generalforsamling i Kolding-Bramdrup Skytteforening, torsdag den 26. marts, klokken 19:30.

Vedhæftet er foreløbig dagsorden og indkaldelse – den endelige dagsorden vil sammen med regnskab, budget og eventuelle forslag fra bestyrelsen og medlemmerne, blive udsendt den 13.03.2020. Desuden vil informationerne være tilgængelige på vores hjemmeside under “nyheder”.

Vi vil gerne byde på noget at spise i forbindelse med generalforsamlingen fra klokken 18:30. Hvis du ønsker at deltage i spisning, bedes du sende en besked til kassereren@kbsf.dk eller skrive dig på listen, der vil være opslået i klubben på opslagstavlen ved siden af butikken.

Kasper Clausen
Formand

Foreløbig indkaldelse til Generalforsamling den 26.03.2020