Kolding-Bramdrup Skytteforening er én af de ældste skytteforeninger i landet og kan føre sin historie tilbage til midten af det 19. århundrede. Selvom vi oprindeligt er grundlagt som en forløber for hjemmeværnet og for “at forøge den vordende soldats tillid til sit våben”, så er vi i dag en moderne sports-skydeklub med knap 300 medlemmer og fine resultater inden for riffel- og pistolskydning.
Interesserede er altid velkomne til at komme forbi klubben i vores åbningstid, hvor vi byder på en kop kaffe og giver dig mulighed for at se nærmere på de skydediscpliner vi tilbyder. Under “Åbningstider” på hjemmesiden finder du også information om hvilke dage, der er bedst for nye skytter. Hos Kolding-Bramdrup Skytteforening har vi medlemmer i alle aldre og 1/3-del af os er under 25 år.
Hvis du ønsker at skyde med pistol kan du læse mere om hvordan det foregår her.