Historie

Den 14. august 1862 kl. 16, samledes et antal mænd på Kolding rådhus med det formål at stifte en skytteforening for Kolding og omegn.

Bestyrelsen kom til at bestå af Borgmester Monrad (Formand) Gårdejer P. Mikkelsen, Nr. Bjert, Sognefoged A. Schultz, Dalby, Købmand P. Brandorff, Kolding og Partikulier Skovgaard, Kolding.

Dermed var “Skytteforeningen for Kolding By og Omegn” en realitet. Formålet dengang var “at forøge den vordende soldats tillid til sit våben”, i en tid hvor den danske nationalstat skulle forsvares. Vi må huske på at selve ideen jo opstod efter krigen i 1848 – 1850. I krigsåret 1864 lå foreningen stille, men derefter steg interessen yderligere. I 1867 oprettedes et egentligt skyttekorps “Stejlbjergjægerne”. Her blev der ikke lagt skjul på det militære grundlag, med nutidens øjne vel nærmest et hjemmeværn. Skydeøvelserne blev suppleret med eksercits med mere og man bar uniform. Der var stil og disciplin over skytterne dengang. Protokollen beretter, at mødetiden var kl. 5 om morgenen søndag den 26. maj 1867, og at 2 “menige” var udeblevet. Disse blev afhentet på deres bopæl.

Senere slap man med en bøde på 2 MK for at udeblive eller komme for sent. Man marcherede til ridehuset, hvor der var “forberedende øvelser”. Herefter marcherede man til skydning på Stejlbjerg eng, med musik og fane i spidsen, under skydningen blev “musketér” nr. 16 idømt bod for tobaksrygning på ladepladsen.

Der var stil over sæsonens åbning i 1868. Skytterne stillede d. 8. april kl. 6 på torvet og marcherede til skyttehuset ved Munkensdam, hvor der af formanden blev udbragt et leve for Hans Majestæt, Kong Christian den 9. hvis fødselsdag det var, og man “drak hele den kongelige families skål”, men skydningen begyndte dog først den 3. maj og der indmeldtes 14 nye medlemmer.

Der blev festet på anden måde. Søndag den 21. juni 1868 mødtes man kl. 4.45 om morgenen og marcherede til Schäffers skov i Nr. Bjert, hvortil man ankom kl. 6, “Efter at man havde drukket kaffe og indtaget forfriskninger, nøjes man (af sikkerhedshensyn ??) med øvelser i geværgreb samt skydning med løst krudt. En sang forfattet til dagens anledning af doktor Flemmer blev afsunget.”

Dette korps blev imidlertid ophævet allerede 2 år efter, og man koncentrered sig mere og mere om skydning som idræt suppleret med gymnastik.

Skydningen foregik i begyndelsen på et areal ved Staldgården, men i 1867 etableredes skydebane (300 alen = 188 meter) og klubhus i Munkensdam (stejlbjerg eng). Dette anlæg blev imidlertid for dyrt for foreningen at drive, og kun få år efter overdrages det til Kolding Borgerlig Skydeselskab, med den aftale at Kolding Skytteforenings medlemmer måtte benytte dette.

I 1871 giver grundlovskomitéen 10 rd. til indkøb af en salonriffel. Ti år senere i 1881 beslutter man at gå over til skydning med bagladegevær. Dog skulle nye skytter i begyndelsen anvende forladegeværer på 100 alens afstand.

Det var ikke meningen, at skytter skulle vinde en riffel for så at trække sig tilbage. Derfor vedtog man i 1890 følgende klausul på en præmie udsat riffel: “Den skytte, som erholder riflen, skal vedblive at være medlem af foreningen i 3 år. Bortrejser han forinden må han afgive den til foreningen, mod at der betales ham 20 kroner”.

Foreningens første æresmedlem købmand Anton Simonsen, blev udnævnt i 1906 efter 30 års medlemskab af foreningens bestyrelse Heraf 14 år som formand. Ved landskyttestævnet i 1908 i Silkeborg, vandt farver V. Utzon kongens ærespræmie. En ualmindelig flot sølvpokal der i dag er i Koldinghusmuseets sølvsamling.

Stejlbjergjægerne 1868


Ved 50 års jubilæet i 1912 blev der afholdt en stor skydning med efterfølgende fest, der gav et overskud på 306,11 kr. Damekomitéen skænker foreningen en ny dobbelt silkefane med navn med mere broderet, (fanen hænger i klublokalet på Platinvej).

Forholdene blev imidlertid for trange, og i 1921 blev et nyt anlæg i Komarksbuskene i udkanten af Marielundskoven taget i brug og her havde Kolding Skytteforening skydebaneanlæg frem til 1976.

I 1925 indledes et samarbejde med salonskytteforeningen Koldinghus, således at denne får rådighed over 4 stk. 50 meter baner i Komarksbuskene. To af Kolding Skytteforeningens trofaste medlemmer, og ledere i gennem mange år, direktør J. Schrøder og farver V. Utzon, udnævnes til æresmedlemmer i 1926. Jens Schrøder havde desuden været formand for Vejle Amts Skyttegymnastik & Idræts forening fra 1901 til 1926, og fra 1910 til 1926 medlem af overbestyrelsens skydeudvalg.

Ved amtsskydningen i Vejle i 1933 vandt Kolding vandrekransen. Blev nr. 1 i riffelskydning, og nr. 1 i salonskydning. Desuden vandt Kolding Vejle amts skytteforenings vandrepokal for anden år i træk. I 1936 vandt Kolding igen vandrepokalen denne gang til ejendom. Pokalen står i dag sammen med andre fornemme trofæer i udstillingsskabet i klublokalet på Platinvej.

Sammenslutning af Kolding Skytteforening og salonskytteforeningen Koldinghus finder sted i 1937 og skydning indendørs på 15 meter kommer i faste rammer. Der skydes f.eks. i Cykelhandler Stæchmanns værksted i Søndergade.

Ved foreningens 75 års jubilæum i 1938 blev der afhold et stævne i Vingsted. Det regnede hele dagen, men ca. 100 skytter deltog dog. På 250 meter var der kolding-skytter på de 5 første pladser: malermester Ole Rosenby vandt Kolding bys ærespræmie foran cykelhandler C. A. Stæchmann, og bådebygger A. M. Pedersen, medens, senere formand for foreningen, maskinarbejder Anker Østergård blev 4. på 5. pladsen kom C. Thye. Festen sluttede med kaffebord på kroen i Vingsted.

Kolding Skytteforening 50 år – 1912


Skydebaneanlægget i Komarksbuskene blev beslaglagt af tyskerne under besættelsen og anlægget var delvist ødelagt da skytteforeningen overtog det igen i 1945, men efter en omfattende renovering blev det igen taget i brug med en præmieskydning d. 2. september 1945, første skydekonkurrence efter befrielsen. Det blev gennemført dels med våben lånt af modstandsbevægelsen, dels med våben som var blevet “gemt” før d. 9. september 1943, da alle skytteforeningsvåben skulle afleveres til politiet. (efter tysk ordre.) I 1948 vedtages det at bygge et nyt 50 meter skydebaneanlæg, dette anlæg blev taget i brug i 1950.

På foreningens generalforsamling d. 28. marts 1950 blev malermester Ole Rosenby og vinkyper Peter T. Christensen udnævnt til æresmedlemmer.

Efter mange forhandlinger om et sted at skyde 15 meter indendørs fik foreningen tilladelse til at indrette sig i bunkeren på Tvedvej, og d. 3. januar 1951 blev banen vist frem for borgmester P. Beierholm, sportsudvalget og pressen. Banen blev indviet med en konkurrenceskydning mellem Nørup, Herning, Odense, Aarhus og Kolding, datidens absolut stærkeste byer i riffelskydning.

I 1962 fejres 100 års jubilæet om eftermiddagen d. 11. august med reception og efterfølgende aftenfest på industriforeningens restaurant, hvor Cykelhandler C. A. Stæchmann blev udnævnt til foreningens 6. æresmedlem. Samme weekend var der også et større stævne i Komarksbuskene.

Foreningen var blevet medlem af Dansk Skytte Union, og ikke mindst gennem samarbejdet i skytteforeningen ”Østjyden” høstede koldingskytter som Robert Birk, Sotterup-Nissen samt far Anker og søn Edvind Østergaard store triumfer som jyske og danske mesterskaber, samt landsholdsdeltagelse. Edvind Østergaard var således meget tæt på OL-deltagelse i Tokio i 1964.

Den indendørs skydning på 15 meter var efterhånden blevet en meget populær disciplin, men der var store kvaler med at finde egnede lokaler, bunkeren på Tvedvej var fjernet til fordel for den nye handelsskole, (i dag IBC) og foreningen havde ikke midler til et nybyggeri. En midlertidig skydebane blev etableret i KIF-hallen, på den anden side af gaden. Vi havde skydning på keglebanen når keglespillerne holdt friaften, og i lokalet ved side af var der ungdomsklub med diskotek. Her skruede man simpelthen bare op for musikken, så man ikke kunne høre skydningen, og derved havde vi musik til skydningen! jo – det gik fint sammen. Det var i længden uholdbart og i Januar 1969 tog foreningen et nyindrettet anlæg i KFUM-Hallens kælder i brug.

Samtidig oprettedes en ny pistolafdeling i foreningen, hvilket sammen med den nye 15 meter bane betød en medlemstilgang på ca: 300 %. Kolding Skytteforening havde været nede i en bølgedal, men nu gik det fremad på ny. Således lykkedes det, i 1971, de 4 riffelskytter Bo Lilja, Søren Andersen, Otto Kristensen og Stig Bjerregaard at vinde DM i holdskydning på 50 meter, i ny dansk rekord.

Skydebanerne i Komarksbuskene var efterhånden stærkt forældede, og samtidig med at div. restrektioner gjorde det næsten umuligt at benytte dem, blev forhandlinger med Kolding kommune om en modernisering indledt. Forhandlingerne med kommunen gik dog i en helt anden retning. Kommunen ville nedlægge både vores anlæg, jagtforeningernes flugtskydnings anlæg, ved den gamle banesti, og Bramdrup Skytteforenings anlæg ved Sønderholmsvej. Alt sammen for at udvide golfbanen, og med henvisning til at støjniveauet var uacceptabelt, bl.a. i forhold til det nye sygehus.

Det var nogle meget vanskelige forhandlinger, og Kolding kommune kunne først accepterer en løsning efter at de to skytteforeninger blev fusioneret. og en ny borgmester (Bent Rasmussen) var tiltrådt. Fusioneringen skete på en ekstraordinær generalforsamling i begge foreninger d. 18. marts 1976. På bekostning af nedlæggelse af langdistanceskydning i Kolding, enedes man om et mageskifte mellem kommunen og den nydannede Kolding-Bramdrup skytteforening. Kommunen overtog arealet ved Sønderholmsvej, som Bramdrup skytteforening havde skøde på, medens skytteforeningen overtog en industrigrund (inkl. en tidligere landbrugsbygning) på Platinvej.

Bramdrup skytteforening var blevet stiftet i 1868. Lærer J. P. Dreyer var første formand, ligesom gårdejer H. Rønning Bøgelund var meget virksom ved oprettelsen. Foreningen måtte imidlertid indstille sit virke fra 1873 – 79 og 1881 – 86. Arbejdet genoptages med gårdejer Hans Damkjær som formand og Jens Holt og lærer Anton Eriksen som delingsfører. Gymnastik var indført, men blev dog ret hurtigt opgivet igen, da der ikke var noget ”øvelseshus” i Bramdrup.

Frem til besættelsens ophør i 1945, har Bramdrup Skytteforenings virke været meget lig Kolding Skytteforenings. I 1947 fik man mulighed for at købe arealet ved Sønderholmsvej hvor man havde skydebaner, prisen var kr: 6000,00. Kapitalen blev rejst dels ved at sælge en stor mængde tysk ammunition, som man havde erhvervet ved krigens afslutning, dels ved et lån hos kromanden A Kristensen, et lån som efterfølgende blev afdraget med kr: 500,00 hver halve år.

Der blev også etableret en indendørs 15 meterbane i et kælderrum på Bramdrup skole. Omkring 1968 daler interessen stærkt og ved fusioneringen med Kolding i 1976 en den næsten lig nul.

Med fusioneringen med Bramdrup skytteforening fulgte 2 æresmedlemmer, nemlig Michael Christensen, Harry Jensen.

Den 1. april 1976 er miljøgodkendelse af skydebane på Platinvej 65 en realitet, og samtidig med at riffelskytten Bo Lilja deltager ved OL i Montreal, indledes en kæmpemæssig frivillig arbejdsindsats af foreningens medlemmer om indretning og ombygning af de bestående staldbygninger og er først tilendebragt i 1982 efter over 40.000 timers arbejde.

Pistolskytten Finn Damkjær opnår flotte resultater, ikke mindst ved de militære verdensmesterskaber hvor det blev til en 2. plads.

Bo Lilja deltager igen ved OL i 1984 og præsterer her det bedste skyderesultat for Danmark i 60 år, en 5. plads, med samme points som 4. pladsen. I 1992 deltager Bo Lilja ved OL for 3. gang.

På foreningens generalforsamling i 1997 blev Orla Christensen efter 30 års virke som kasserer udnævnt til skytteforeningens 9. æresmedlem.

Pistolskydebanen på 25 meter er efterhånden blevet for lille, og udvides derfor i 1999 til det dobbelte, eller i alt 10 baner, og et nyt vendeanlæg indkøbes.

Foreningen har altid forsøgt at følge med tiden, og i 2010 indkøbes 10 stk. elektroniske skiver til 50 meter skydning. Samtidig udbygges 25 meter pistolanlægget således at der også kan skydes med kappeklædt ammunition, samt sortkrudt. Den ene10 & 15 meter bane ombygges i 2012, således at de elektroniske skiver kan flyttes ind og anvendes her i vinterhalvåret. Det er således en ”Supermoderne” skytteforening der den 14. August 2012 kan fejre sit 150 års jubilæum.

Skytteforenings bestyrelse ved 150 års jubilæet 2012
Forreste række fra venstre:
Henriette Boisen formand for børne & riffeludvalg, Stig Bjerregaard formand og Jørgen Dam Kasserer.
Bagerste række fra venstre:
Morten Sørensen materialeforvalter, Kenneth Seeger Wadt næstformand, Hans Christian Larsen pistoludvalgs formand, og Casper Kildegaard sekretær


Hent jubilæumstidsskriftet her.