Julehilsen 2021

5. december 2021

Så går året på hæld, og vi kan kun håbe, at vi som samfund nu har fået styr på håndteringen af covid-19. I hvert fald er vi som idrætsforening fortsat ikke underlagt nogen restriktioner.

Vi har trods alt haft et fornuftigt år med en fortsat vækst i vores antal af senior-medlemmer, der har afbødet faldet i antal junior-medlemmer. Netto ser vi ud til, at have tabt 16 medllemmer.

På trods af restriktionerne er vi ved, at få opbygget en rigtig god gruppe junior riffelskytter, der også fik flere placeringer ved seneste stævne i Hamwarde. Således kan vi lykønske Albert Eppler med en fin andenplads i liggende herrejunior, hvor Jacob Stenfeld endte på en fjerdeplads. Hos pigerne endte Kaya Eppler på en fjerdeplads og Annisette Dokkedahl blev nummer syv. Hos herrerne glimrede Stig Bjerregaard, Kenneth Wadt og Bo Knudsen med en sikker placering som bedste luftgeværshold (III).

Vi håber flere vil tilmelde sig i fremtiden og være med til at tage præmier hjem til klubben. Særligt opfordrer vi pistolskytterne til, at kaste sig ud i konkurrencerne. Vi håber i 2022, at kunne få samlet et junior pistolhold!

Vores julefrokost afholdes den 8. januar under navnet “Nytårskuren”. Invitationen er vedhæftet og kort sagt bliver det en hyggelig aften i klubben med god mad og røverhistorier for kun 100 kr/person. Drikkevarer kan medbringes eller købes til en rabatteret pris på 5 kr/stk i klubben. Der er allerede flere tilmeldte, så skynd dig at tilmelde dig her.

GAVLEN
Da vores nabo flyttede fra Platinvej 67, tog han kærligt nok vores gavl til festsalen med sig. Vi har siden da forsøgt, at motivere ham til, at genopføre den; og det er han endelig gået med til idet han betaler halvdelen og vi betaler den anden halvdel. Vi forventer i øvrigt støtte fra Kolding Kommune i forhold til genopførelsen og søger også Skydebaneforening Danmark.

UDVIKLINGS-TASKFORCE
Som nævnt på generalforsamlingen kunne det være et håb, at vi som forening kunne udvikle dels vores skydetilbud men også vores faciliteter. I den forbindelse har Jakob Teislev afholdt møde med Kolding Kommune, der i øjeblikket er ved, at undersøge forskellige alternative placeringer til et nybyggeri i forhold til tilladelser. Vi forventer, at kommunen vender tilbage med noget nyt i det nye år og så kan vi som taskforce arbejde videre, så vi har noget at præsentere for generalforsamlingen. En anden mulighed er naturligvis en gennemgribende renovering af det eksisterende.

MEDLEMSKORT
Fra den 1. februar skal alle medlemmer forevise medlemskort ved køb af ammunition eller baneleje. Såfremt du ikke har sendt et billede til medlemskortet bedes du hurtigst muligt sende det til kassereren. Medlemskortene ligger klar i klubben fra den 17. januar og skal hentes senest den 27. januar. Resterende kort vil blive sendt pr post.

OPRYDNING
I Juleferien vil en række effekter blive sat til salg eller til afhentning i klubben. Det kan dreje sig om alt fra borde, til tv-apparater og kontorstole. Effekterne vil blive placeret i Festsalen efter den 8. januar. De effekter, der ikke bliver afhentet/solgt vil blive kørt på genbrugspladsen primo februar.
Vi vil desuden afmærke alle skyttetaskerne, der ligger under pudsebordet i klublokalet, for at finde ud af hvilke der er i brug. Dem der fortsat har et mærke på den 1. februar vil blive fjernet.

VIGTIGE DATOER
Julelukket: 22.12.2021 – 02.01.2022 (lukket datoerne inkl)
Nytårskur: 08.01.2022
Våbenkontrol: 25.01.2022 – 27.01.2022
Hjertestarterkursus: februar 2022 – dato tilgår

Glædelig Jul og Godt Nytår,